Roskilde Festival Højskole

Generelle oplysninger

Hvert år præsenterer Roskilde Festival et progressivt musikprogram med mere end 200 forskellige bands og 150 udøvende kunstnere fra hele verden. Festivalen er med sine ca. 130.000 musikelskende gæster, frivillige, mediefolk og kunstnere en af Nordeuropas største kulturbegivenheder.

For Roskilde Festival som organisation gælder det særlige grundvilkår, at den organiseres af frivillige medarbejdere. Den mest engagerede kerne består af over 1.000 medarbejdere, der året igennem frivilligt er med til at udvikle, planlægge og afvikle festivalen. Disse suppleres i perioden før, under og efter festivalen med yderligere 30.000 frivillige. Festivalens organisering er enestående på verdensplan, og i 2009 blev den frivillige ledelsesdimension i forbindelse med planlægningen af Roskilde Festival kanoniseret af ugebrevet Mandag Morgen til ”En af de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark siden 2. Verdenskrig ”.

Festivalens overskud doneres til internationale og nationale humanitære og kulturelle formål hovedsageligt til gavn for børn og unge. Roskilde Festivals humanitære, kulturelle og sociale fokus samt 43 års erfaring med frivillighed, aktivt medborgerskab og skabende processer matcher på bedste vis en højskoles praksisbaserede læringsunivers samt skoleformens samfundsmæssige og dannelsesmæssige opgave. Det er med afsæt i dette ”match”, at vi har udviklet højskolens formål, værdier og faglige profil.

Højskolens faglige profil bygger på de fagligheder, der skal til for at skabe en kulturel eller social begivenhed som f.eks. Roskilde Festival. Med fagene, og i skolens øvrige kostskoleliv, sigter vi på at myndiggøre og kvalificere unge i alderen 18-23 år til at tage aktiv del i det samfund og den verden, vi alle er en del af. Lykkes et højskoleophold på Roskilde Festival Højskole, så udklækker vi fremtidens aktive unge medborgere, der alle forlader højskolen med motivation, lyst og evne til at skabe værdi for andre end sig selv gennem frivilligt, socialt og kulturelt arbejde.

BYGGERI
Samarbejdet mellem Roskilde Festival og højskolen er nyskabende og helt oplagt på indholdssiden, men der er også en historisk mulighed for at genrejse den klassiske almene højskole i bygninger skabt til formålet.

Landets eksisterende højskoler ligger i langt overvejende grad i provinsen og på landet og tæt på de elever, der var den primære målgruppe i 1800-tallet – bønderne. En stor gruppe af de eksisterende højskoler har stadig til huse i de oprindelige historiske bygninger fra højskolens begyndelse i midten af 1800-tallet (Rødding, Askov, Ryslinge, Ry, Uldum, ect.) eller i bygninger, der oprindeligt blev bygget til et andet formål (Engelsholm, Krabbesholm, Oure, ect.).

Skal den klassiske almene højskole have en chance for at forny og udvikle sig, og samtidig være tættere på sin målgruppe, så skal den mentalt og fysisk flytte sig fra sit historiske ståsted og ind i byens hjerte.

Med udgangspunkt i den tidligere betonproduktionsfabrik Unicon i Roskilde har vi fundet en optimal placering til højskolen. Området ligger klods op af festivalpladsen i den nye bydel Musicon, der af Roskilde Kommune er udlagt til kreative og musiske formål. Bydelen er omkranset af et sprudlende uddannelsesmiljø og huser allerede kunstværksteder, skaterpark, danseteater samt et væld af andre kreative aktører heriblandt Danmarks Rockmuseum, der forventes at åbne i løbet af 2015.

I samarbejde med det internationalt anerkendte arkitektfirma MVRDV fra Rotterdam i Holland og COBE arkitekter i København, har vi udarbejdet en arkitektonisk vision for det kostskolemiljø og læringsrum, der skal danne det sociale og dannelsesmæssige fundament for eleverne på Roskilde Festival Højskole.
Med afsæt i en tidligere betonproduktionshal udfordrer arkitekterne det traditionelle billede af et klassisk højskolebyggeri, og bringer bl.a. foredragssalen i spil på en helt ny og ikonisk måde. I en cirkulær og ”svævende” formation hæves foredragssalen op over højskolens undervisningsfaciliteter mod det lys, der for folkeoplysningen, og i særlig grad for højskolen, altid har været en metafor på dannelse gennem viden. Derved skaber arkitekten ikke bare et bygningsmæssigt ydre ikon, men også en meget fin indre metafor på højskolens dannelsesmæssige og oplysende hovedsigte.