Varpelev Kirke

Generelle oplysninger

Folkekirken i Hårlev hører under Hårlev Sogn i Hårlev-Varpelev Pastorat med kirkerne: Hårlev og Varpelev.
Pastoratet hører under Tryggevælde Provsti i Roskilde Stift

Hårlev Kirke er bygget i perioden 1080-1275 i romansk stil af kridtkvadre og munkesten.
Bag kirken ligger den store gravhøj Kong Hothers Høj eller Kongshøj.

Hårlev Kirke er opført af Hvideslægten som er kendt for sit omfattende kirkebyggeri i 1200-tallet.
Kirken blev bygget i forbindelse med at Hvideslægtens Ingegerd af Regenstein i 1256 oprettede Skt. Clara Kloster i Roskilde for selv at træde i dets tjeneste.
For at sikre klostrets drift skænkede hun selv en del landsbyer til klostret heriblandt Hårlev, Endeslev, Ll.Tårnby, Aggerup, Lystrup og Ammerup og lod opføre kirker i de største af landsbyerne.

Hårlev Kirke blev udover apsis, kor og skib oprindeligt bygget med et tårn i samme bredde som kirkeskibet.
Det brede tårn er en speciel byggestil som var kendetegnende for slægtens kirker og kan stadig ses på bl.a. Fjenneslev Kirke ved Sorø og Tveje Merløse Kirke ved Holbæk.

Overdelen af det brede tårn på Hårlev kirke blev dog senere fjernet så tårnet havde samme højde som skibet.
I 1400-tallet forsynede man gavlene i kor og skib med kamtakker og i starten af 1500 blev kirken udbygget med sakristi, våbenhus og et nyt tårn.
I 2010 blev kirken gennemrestaureret indvendigt.

Hårlev jorder og dermed også Hårlev kirke kom i 1400-tallet under Tryggevælde hovedgårds kronel, men overgik ved Christian 5.s tiltrædelse som konge i 1670 til Vallø Slot, som var ejet af Otte Skeel.
Fra 1738 overgik kirken til Vallø Stift, frem til 1913 hvor den overgik til selveje.

Hårlev og Himlingøje sogne udgjorde et pastorat indtil 1967, hvor Varpelev sogn blev tillagt pastoratet Hårlev-Varpelev Pastorat, mens Himlingøje sogn overgik til Endeslev-Vråby-Pastorat.

INDSKRIFTEN PÅ KIRKENS SAKRESTI

På ydermuren af sakristiet på kirkemuren findes følgende runeindskrift: Hr Niels Leganger lod her begrave sin datter Anna Sylvia og satte træer på hendes grav.
4Herefter står på hebraisk med hebraiske bogstaver:
Herren gav,Herren tog, Herrens navn være lovet.
Indskriften er udført af kirkens tidligere sognepræst Niels Leganger, 1750-1766.

Historien bag indskriften er ifølge overleveringen følgende:
Præstens datter, Anna Leganger, var forlovet med kromand Sivart Neergaard i Hårlev.
Han lod hende sætte sit hus i stand, mens han rejste bort for at hente nogle fremmede, som han ville vise opmærksomhed.
Ved hjemkomsten medbragte han en kone. Synet af hende skilte Anna Leganger fra hendes forstands brug og snart efter også livet.
Faderen plantede 4 kastanietræer over hendes grav.

Ifølge Vallø lokalhistoriske arkiv hed den omtalte kromand Sivart Thomas Pedersen Neergaard og var født på Lellingegård ved Køge, hvor hans far var forpagter.
Sivart Neergaard var af adelig slægt og levede som kroholder og møller i Hårlev.
Han forpagtede senere Høvdinggård i Hårlev og Juellinge gods ved Karise.
Hans hustru Petrea Sophie Staal var datter af en velhavende købmand i Vordingborg.
Kastanietræerne ved graven er indtegnet ved præsternes gravplads ved sakristiet på kort over kirkegården fra 1822, men findes ikke længere.