Elev Kirke

Generelle oplysninger

Søjler og diagonaler skaber bevægelse og spænding i det indre af Lystrup kirke. Det er en kirke i tidens arkitektoniske sprog, men samtidig — med sine hvidkalkede vægge, røde tegltag og opadgående linjer — i høj grad præget af traditionerne fra vore middelalderlige landsbykirker. En nyfortolkning af den danske landsbykirke kalder arkitekterne den.

Det har været intentionen at skabe en bygning, som, man ikke er i tvivl om, er en kirke. En bygning, der ligger frit og højt og markant på et 7000 kvadratmeter stort kuperet areal med udsigt ud over Aarhusbugten.

Tårnet er halvt skubbet op i en gravhøj, og set fra øst kunne bygningen godt minde om et skib, der er stødt på grund, som Noahs ark på Ararat bjerg.

Det er Anders Bové Christensen og Kaj Mikkelsen fra arkitektgruppen "Regnbuen" i Aarhus, der med udgangspunkt i middelalderens stilrene byggeri har sat linjer og form på den nye kirke.

De vandt arkitektkonkurrencen i 1984, og det blev deres første færdige kirkekompleks. I 1990 belønnede Aarhus Kommune byggeriet med en pris.

Kirken har kostet ca. 18 mio. at opføre. For disse penge har man fået et kompleks, der foruden kirkerummet omfatter et par store konfirmandlokaler, diverse mødelokaler, køkken og kontorer.

Af hensyn til terrænet er kirken bygget i to plan med 648 m². stueetage og en underetage på 250 m².

I stueplan er huset bundet sammen af et ottekantet våbenhus med fire blegrøde, laserede søjler.

Kirkerummet i Lystrup er opbygget som en processionskirke med alteret mod øst.
Et sakralt rum, hvor det irrationelle understreges af skæve vinkler.
To søjlerækker med halvbuer foroven omslutter "hovedskibet", den inderste firkant, der måler 12 gange 12 meter og er møbleret med kirkebænke i asketræ og sorte hynder.

Her er 90 faste pladser, men sideskibene på den anden side af søjlerne kan møbleres med løse stole, og så kan der skabes plads til 250 personer i kirken.

Selv om kirkerummet ikke er særligt stort, er det lykkedes at skabe stor rumlig fornemmelse.

Bortset fra de svagt rosafarvede gotlandske kalksten på gulvet og en korresponderende rosa på det skrånende loft er farverne koncentreret til orgelet, hvis utraditionelle, yderst moderne facade eksploderer i alt det hvide i sin niche med kraftige mørkeblå og violette farver.

Orglet er bygget af Frobenius og Sønner og har 21 stemmer.

Indgangen til kirkerummet sker fra det ene hjørne, så hovedgangen mellem bænkerækkerne skærer sig dramatisk diagonalt igennem hele rummet og frem til det egentlige centrum, det dominerende alterparti det modsatte, østlige hjørne, hvor også kirkens tårn befinder sig.

Alterudsmykningen er skabt af kunstneren Hans Berg, København, som endvidere har sat farver på kirkerummet.

Alterbordet er udført i en speciel jernholdig, rustfarvet naturskifer fra Gudbrandsdalen i Norge.

Altertavlen består af et kobberrelief, hængt direkte på væggen. Det er udformet som en stor, to-fløjet port, med felter, patineret i forskellige farvenuanncer, og med et lille ligebenet kors som eneste anvendte symboltegn.

Altertavlen er symbol på den håbets og troens port, som Herren ved sin kærlighed fører os igennem. I Akademirådets bog, "Kunst og kirke — 33 eksempler på dansk kirkekunst" (1995), er Lystrup kirkes altertavle, Håbets Port, rosende omtalt som "renfærdig og ægte kirkekunst".

Kirkens altersølv er udført af sølvsmeden Bent Exner.

Til højre for alteret har kunstneren Ole Hempel, Assens, ladet sin døbefont "gro" ud af kirkegulvet. Den består af tre sammenstillede, delvis slebne stenblokke af blå rønnegranit, der holdes sammen af et oxyderet jernbånd. De tre blokke kan symbolisere treenigheden.

Dåbsfadet, der er af bronze, har et fornemt ornament af fiskenet, samt et lille fremtrædende ligebenet kors.

Ole Hempel har også anvendt den blågrønnegranit som front på prædikestolen. Han har her formået at skabe en funktionel skulptur af tre store blålige blokke med rødlige strejf.