Vesterkær Kirke

Generelle oplysninger

Allerede under 2. verdenskrig i årene 1940-1945 (og især i årene lige efter) voksede Aalborg stærkt mod vest. Den nye bydel ”Søheltekvarteret” opstod. Bydelen fik dette navn, fordi man opkaldte gaderne efter berømte danske søhelte som f.eks. Tordenskjold og Ivar Huitfeldt. Udviklingen medførte at Vor Frelsers sogn blev et af landets største sogne med ca. 18000 mennesker. Kirkeligt set blev situationen uholdbar, og allerede i 50erne begyndte man i Vor Frelsers sogn at arbejde med problematikken. Man nedsatte en kirkekomite, hvis opgave bl.a. var at skabe økonomisk baggrund for en kirke i Søheltekvarteret. Først byggede man en menighedsbørnehave, der blev taget i brug allerede i begyndelsen af 1958. I kælderen her indrettede man et midlertidigt gudstjenestelokale. Søndag den 28. august 1960 afholdtes ved biskop Erik Jensen den første gudstjeneste i dette lokale. Aalborg kommune stillede grunden på hjørnet af Vestre Fjordvej og Skydebanevej til rådighed, så der kunne bygges en kirke der. Man besluttede at bygge en foreløbig kirkesal - den nuværende sognesal – som første led i et egentligt kirkebyggeri. Projektet blev overdraget til arkitekt Arne Kjær, og den foreløbige kirkesal budgetteredes til 257.000 kr. En stor del af midlerne fremskaffedes ved indsamling. Den foreløbige kirkesal blev indviet 1962. Samme år - altså i 1962 – blev Vesterkær sogn en realitet med 7000 mennesker, idet sognet ved Kgl. Resolution blev udskilt fra Vor Frelsers sogn. Der blev valgt menighedsråd, og der ansattes kordegn, kirketjener, organist og kirkekor. Ved udskillelsen af sognet blev den ene af de tre præster ved Vor Frelsers kirke, John Haaber, sognepræst i det nye sogn, Vesterkær. Området hedder Vesterkæret, men man valgte altså et kortere navn til kirken. Der blev også bygget en ny præstebolig, på adressen Vestre Fjordvej 61, som blev taget i brug i 1968. Allerede i 1966 blev et skitseprojekt til en ny kirke godkendt af kirkeministeriet, og i marts 1969 forelå kirkeministeriets godkendelse af et endeligt detailprojekt. Søndag den 5. oktober 1969 efter gudstjenesten nedlagde biskop Erik Jensen grundstenen til den nye kirke, der blev indviet søndag den 16. august 1970. Kirkens pris var 2.588.381, 00 kr., der blev finansieret på følgende måde: indsamlede midler 754.913 kr., kirkekassen 149.113 kr., statstilskud 200.000 kr. og lån i sparekasse 1.484.350 kr. I 1972 tages et nyt orgel med 14 stemmer i brug. Fire år senere udvides orgelet med tre stemmer. I 1999 får kirken et nyt alterbillede udført af kunstneren Esben Hanefelt Kristensen. Billedets baggrundstekst er fra Bibelens sidste bog Johs. Åb. 21, 1-5. Teksten kaldes ofte for ”Den nye Himmel og Den nye Jord”. Man kunne også kalde billedet for ”Kærlighedens endelige sejr!” Billedet viser Jesus, der kommer igen for at tage sine mennesker til sig. På billedet er også slangen med. Den kigger hen mod Jesus, fordi man i den ortodokse kirke har den tro, at også Djævelen bliver frelst til sidst. Tidligere var gavlen bag alteret udsmykket med en jernskulptur, ”Det korsførende skib”, der i dag findes udvendig på kirkens sydgavl. ”Det korsførende skib” var en gave til den nye kirke fra håndværkerne. Motivet ”Det korsførende skib” er også udført på kirkens mindre klokke. Klokken har følgende inskription: ”Støbt til Vesterkær kirke år 1970 af Karlsruher Clochengiesserei”. Den store kirkeklokke har følgende inskription: ”Giv ordet fynd og vægt til denne sene slægt, til værdig frugt at virke i Danmarks folk og kirke, giv os i lys at vandre til himlen med hverandre”. Selv om Vesterkær kirke er en ret ny kirke, blev der allerede i 1990erne brug for mere plads, og i 2002 var en ny tilbygning færdig. Den indeholder foruden kontorer også en lille mødesal.

Sognets størrelse og grænser
Da man i 1962 udskilte sognet, besluttede man, at det skulle være noget mindre end Vor Frelsers sogn, idet man forventede, at travbanen ville blive et nyt stort boligområde. Hvis travbanen blev bebygget, ville kirken på Skydebanevej 2 ligge midt i sognet. Man trak derfor en grænse, der ikke senere er blevet ændret. Grænsen går mange steder midt i gaden eller vejen. Det gør den i Ivar Huitfeldts Gade, hvor østsiden af gaden med lige numre forbliver en del af Vor Frelsers sogn, mens vestre side af gaden med de ulige numre bliver en del af det nye sogn. Grænsen fortsætter midt i Herluf Trolles Gade og videre ud gennem Willemoesgade, således at følgende numre i Herluf Trolles Gade kommer til Vesterkær (ulige nr. - ud og lige nr. 28-ud). I Willemoegade går de ulige nr. så til Vesterkær. Grænsen følger derefter stien langs Tennis-klubben og Stadion og løber midt i Harald Jensens Vej. Herefter følger den Annebergvej, Annebergstien og Johannesmindevej. Hele Skydebanevej hører til Vesterkær sogn. Desuden kom øen Egholm i 1972 til Vesterkær. Inden for disse grænser boede der i udskillelsesåret 1962 ca. 7000 mennesker. Imidlertid begyndte folks levevilkår at ændre sig markant, og det betød, at der boede færre og færre mennesker i de, efter vore dages målestok, ret små lejligheder, der præger sognet, så i 1971 var befolkningstallet i sognet faldet til ca. 5.500 indbyggere. I 1977 var tallet faldet til ca. 4.300, og i 1981 var tallet faldet til under 4.000. Tallet nåede helt ned under de 3500 inden det igen begyndte at vokse pga. af nybyggeri i sognet. Der blev bygget beskyttede boliger i den gamle Frejapark. De Smithskes fabriksbygninger er blevet til boliger i form af bl.a. Støberiet, og der er bygget mange nye boliger på Egholm Færgevej, så indbyggerantallet i Vesterkær sogn i dag er på 3.730.

Egholm
Øen Egholm blev en del af Vesterkær sogn i 1972. I flere hundrede år hørte Egholm til Vor Frue sogn og blev kaldt for ”Vor Frue landsogn”. Særlige kirkelige handlinger som dåb, konfirmation og vielser foregik i Vor Frue kirke. I gammel tid var det pålagt sognepræsten ved Vor Frue kirke at prædike seks søndage om året på Egholm skole. Præsten skulle selv sørge for overfarten, som dengang foregik med robåd og derfor blev gudstjenesterne henlagt til sommermånederne. Det kunne være besværligt at komme til øen om vinteren. Senere, da man fik motorbåd, blev planen udvidet til en månedlig gudstjeneste, og man holdt nu også barnedåb på skolen. Den 1. april 1968 blev Egholm kommune lagt sammen med Sundby, Hvorup og Nørresundby kommuner, og som følge deraf blev Egholm lagt til Lindholm sogn. I 1972 kom færgen, der ligger til i Vesterkær sogn, og derfor blev Egholm nu en del af Vesterkær sogn. Der bor i dag omkring 50 mennesker på Egholm, og øen har altid haft mindst ét medlem i menighedsrådet; ægteparret Søren Linnemann Nielsen og Annelise Østergaard Nielsen har samlet siddet som rådsmedlemmer i perioden 1972 til 2012.